Politik og Kærlighed

Politik og Kærlighed

Da jeg gik ind i Alternativet for et år siden, vidste jeg ikke, hvor langt jeg ville gå. Jeg stod med et personligt ønske om at forandre og skabe lige muligheder for begge mine piger, uagtet deres farve. Nu står jeg her. Efter tre ugers valgkamp. Jeg har valgt at følge mit hjerte, som selv i perioder med den højeste modstand, blev ved med at hviske: “Bliv ved. Hold kursen”.

Jeg ved nemlig, at det som er vigtigt, ikke kommer let, nemlig fællesskab i form af Et Nyt Vi. Jeg har derfor satset alt, jeg kunne, inden for de rammer dagpenge og basale behov for pigerne og jeg kunne holde til. Har rakt ud efter relationer og trukket dem ind i vores Alternative orkan. Mange, rigtig mange, har taget min hånd og skabt bevægelse. En rørende og smuk dans. Pokkers alvorlig og alligevel let. Og uanset, har vi gjort det! De mange samtaler om det, vi er bange for – og løsninger fundet frem til i empati – har alle sat fokus på, hvor store konsekvenser mange års symbolpolitik på integrationsområdet har skabt. Hvordan det har skabt afstand i form af paralleller imellem borgere i samfundet. Brune og hvide. Men dialogen har løsnet op og givet mod på at trække alt, hvad jeg kan for at nå forandringen til det bedre.

Jeg ved nu, at vi kan nå fra naboskab til medborgerskab. Sammen.

Det blev jeg kun bestyrket i i dag, hvor jeg blev ringet op af en af fædrene fra mit tidligere sociale arbejde med børn og unge her på Nørrebro. Gennem røret hører jeg punjabi – en dialekt fra Pakistan. Først skulle jeg lige tune ind, for det var ikke en af de fædre, som deltog aktivt i fællesarrangementer eller møder. Men vi har da hilst på hinanden gennem tiden. Han lagde ud med at fortælle, at han ikke normalt engagerer sig i noget som helst, medmindre han virkelig føler for det. Den gode mand kan ikke selv stemme, da han ikke har statsborgerskab, men har altså lyst til at støtte op om min valgkamp. Han har læst Alternativets partiprogram og har hørt mig fortælle om vores integrationsudspil i urdu-radio. Selvom han ikke selv kan stemme, kan han måske påvirke andre til at gøre det. Derfor vil han inddrage sit kæmpe netværk i København. Jeg forstod så, at han allerede i går aftes havde nået at ringe og tale med 38 familier. Herefter gjorde han klart, at han ringer hele dagen i dag og i morgen. For han ser mig. Det har han gjort de sidste tre år. Han ved, hvad jeg laver, og det er godt for os alle, siger han. Derfor skal alle, der kan, bruge deres stemme.

Jeg ved, at jeg kan gå roligt i seng nu. For herefter er det fællesskabet, der arbejder, og bærer budskaberne videre. Jeg er benovet og glæder mig til næste kapitel. Gad vide, hvor det fører hen.

-> LÆS MERE OM ALTERNATIVET
-> FØLG UZMA

1 kommentar

  1. For samfundets skyld, det er virkelig flotte at se nogle unge mennesker kommer i politik og gøre noget forskelle for at forandre samfundet til menneske-venlige.
    Ønskes alt det bedste og held og lykke!
    Wasalam shahzad ahmad taxachauffør

    Reply

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *