Løst Krudt

Løst Krudt

Med Borgmesterposten følger et kæmpe ansvar for at forvalte sin indflydelse balanceret, både for det fælles bedste for byens borgere men stadig med et aftryk af den politiske ideologi man som politiker repræsenterer for sit parti. Med posten følger også adgang til et våben, nemlig adgang til medierne, som en skarpladt gun. Der hvor man sigter rammer man fokus. Når Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren Anna Mee Allerslev således sætter fokus på radikalisering rammer hun nok plet på et emne, der udfordrer fundamentet for vores demokratiske fællesskab, men krudtet er løst.

At sigte efter økonomiske sanktioner i form af forældrepålæg hos familier der radikaliserer deres børn, er uklart generelt men især for den socialrådgiver, som skal (be)dømme forældrene. Skaber det ikke bare bødler uden viden, der bliver tvunget til at gamble med vores retssikkerhed som borgere? Og fordrejer det ikke blot fokus fra de magtfulde kræfter der reelt står bag, når unge går i krig mod samfundet og begår ekstreme handlinger som vi så 14. Februar i år? Forældrepålæg skræmmer hverken dem eller de umådeligt ganske få forældre, der i forvejen ikke er hunderæde over, at deres børn kan blive skubbet ud i radikalisering. Og opdager både forældre og samfund ikke oftest først radikalisering, når den har ført til ekstreme handlinger? Attentatmanden Omar, havde været langt væk fra sin familie i fængsel forinden attentatet. Kan vi med rette holde familien ansvarlig for de handlinger Omar begik?

Jeg er selv forælder til brune børn på Nørrebro. Kort efter terrorattentatet i Paris, i efteråret, var jeg inviteret til et dialogmøde med repræsentanter fra VINK, en indsats under Københavns Kommune til at modvirke radikalisering. Det var efter eget ønske fra os forældre, vi var bekymrede for vores børn. Debatten var saglig og ønsket om øget samarbejde og viden stor. Jeg har siden selv afholdt et utal af møder med forældre og unge om emnet, flest i de store boligområder i Danmark. Der er mange gode løsninger. Budskabet er klart, alle ønsker konsekvenser for de få, som ikke vil samarbejde, og alle vil tage et ansvar, for det er vores børn og vores børns fremtid vi taler om. Det kræver dog at vi bliver anerkendt som samarbejdspartnere og ikke bliver ofret fordi det er populært.

Så et godt råd, lad være med at skyde budbringeren og brug kugler baseret på viden om det, der virker. Vores demokrati har brug for Et Nyt Vi, uden dæmonisering. Det fører kun til en eskalation i en konflikt, hvor der er ukendte parter på spil, der ikke følger reglerne, når de søger fokus med deres ekstreme handlinger.

-> FORÆLDRE VIL STRAFFE RADIKALISERENDE FORÆLDRE PÅ PENGEPUNGEN (Berlingske, 7. august 2015)
->EKSTREM HANDLING I SVERIGE: MAND MED MACHETE OG HAMMER SÆTTER ILD TIL SVENSK MIGRANTLEJR (DR, 8. august 2015)

Foto: Pressefoto Anna Mee Allerslev

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *