Det er os der er de voksne nu

Det er os der er de voksne nu

Vi løb som piskede op ad trapperne i det store lægehus på Fisketorvet i Odense, og trykkede på stop-knappen på alle etagerne til elevatoren på vej op. Det gjorde vi fordi min lillebror og jeg så ind i øjnene på en dame, som ikke ville holde døren for os. Vi vidste dér, at hun ikke ville have os med i elevatoren. Sandheden rammer nogle gange som et slag. Vi var børn og vidste ikke bedre end at svare igen, med det vi nu kunne. Vi nåede op på toppen til venteværelset samtidig med damen i elevatoren. Vi var forpustede og hun var forarget. Jeg er glad for at jeg reagerede, og jeg er glad for at vi var to, som opfattede det samme. Det er snart 28 år siden.

Min lillebror og jeg blev født af forældre, der var ønskede, inviterede og spændende da de kom til Danmark fra Pakistan sidst i 60’erne. Vi var guldklumperne, som vores Tante Birthe kaldte os, når hun stolt fortalte forbipasserende om os to brune børn, på tur med klapvognen ned af gågaden i Odense. Vi voksede op i tiden præget af oliekrise, og efter ”jordskredsvalget” i 1973, hvor 44% af vælgerne skiftede parti. Et vælgerskred, hed det. Mogens Glistrup’s parti Fremskridtspartiet fik 28 mandater og blev dermed det næststørste parti i Danmark.

Fremskridtspartiets mærkesager ved folketingsvalget i 1973 var nedskæring af den offentlige sektor, minimering af “papirnusseriet” og afvikling af indkomstskatterne. I stedet ville de fokusere på den enkeltes personlige frihed. Der stod intet om indvandring, men tonen blev skærpet og Fremskridtsparties Kandidat til EF, Anders Thorbjørn Riemann, udtalte i 1979:

“Vi har 50.000 fremmedarbejdere i Danmark bosat i store kolonier. Hovedparten tager kun lidt – eller slet ikke- del i arbejdet. De vegeterer som arbejdsløse på flittige og dygtige danskere, mens de gennem indvandring og børneavl,  formerer sig som rotter”.

Først i 1981 blev sagen taget op og Riemann var første dansker, der blev straffet efter racismeparagraffen, han fik en fængselsstraf på14 dage. Sagen blev taget op af Poul Lund, der over en årerække havde rådgivet indvandrere. Og da han havde læst avisen Danske Tidende, undrede han sig over, at der ikke var andre, der havde fundet det nærliggende at anmelde det til politiet, når udtalelserne var så grove og nedværdigende for medborgere i Danmark.

Partilederen Mogens Glistrup fulgte i 1981 op på linjen med en udtalelse i tv op til Folketingsvalget som lød: ”Vi siger altid sandheden, som når dyrlæge Riemann siger, at fremmedarbejderne yngler som rotter”

Glistrup blev ikke dømt, da han have parlamentarisk immunitet som leder af Fremskridtspartiet. Han blev dog dømt siden efter racismeparagraffen.

Tiden har desværre ikke ligefrem vist, at det har haft en afskrækkende effekt på popularitet, når der falder domme efter racismeparagraffen, men jeg er glad for at Poul Lund reagerede. Det stoppede samfundet et øjeblik og afspejler at civilsamfundet er i stand til at sætte markante milepæle.

Min mor stoppede en sommerdag Mogens Glistrup i gågaden i Odense. Jeg var ikke ret gammel, så jeg kan ikke huske hvad de talte om, men det gjorde indtryk at min mor og hendes veninde diskuterede med én vi ellers så i fjernsynet. Det at hun turde, og den indignation der kom frem, den husker jeg tydeligt.

Sandheden er den, at vi som børn bliver præget af øjeblikke, hvor voksne gør noget uvant, træder i karakter, når der er noget i spil, som er større end det, vi lige forstår. I dag og nok også altid vil jeg gerne være den, som trykker på stop knappen. For der er noget, som er vigtigt her. Jeg er holdt op med at tænke i målstokke som retfærdighed og uretfærdighed. Det, har jeg opdaget, kan være vejen ind i en blindgyde. Det, som er vigtigt her, er at insistere på at se hinanden i øjnene og opdage, at vi er. Mennesker af kød og blod med følelser og forstand. Jeg vil blive ved med det, indtil jeg kan sige, at vi ikke er ulige.

Det er ikke en kamp, det er kærlighed. Det er banalt og naivt. So be it. Et Nyt Vi er vigtigt. Jeg vil gå ved siden af mennesker som Poul Lund og min mor. Og jeg vil huske på, at det er os, der er de voksne nu. Men jeg vil også huske, at Fremskridtspartiets oprindelige vision var også at være et parti, der ønskede fokus på den enkeltes personlige frihed. Det er her, jeg tror vi kan mødes igen, bare som mennesker.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jordskredsvalget-1973/

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *